Zone træning med Trial

Min gode kammerat og gamle Trial træner plejede at have et ordsprog.
Du har ikke trænet hårdt nok, før du enten har ødelagt noget på din maskine, har blødt eller grædt.

Det er naturligvis noget sludder – eller er det?

Hvornår træner vi? og hvornår kører vi bare og hygger os? – vi har kigget på det, og her får du vores erfaringer.

Hvad er Zone Træning

Mange kørere begår efter min vurdering, en stor fejl når de træner Trial.

De træner mere eller mindre kun det de allerede kan, for det føles rart, og sætter ikke de store udfordringer op for dem selv.
Det er naturligvis helt ok ikke at have de store ambitioner med træningen, ud over at det skal være hyggeligt og sjovt. Udfordringen er dog at de kørere der træner på denne måde, ofte kun langsomt bliver bedre (hvis de overhovedet bliver bedre) og der er en overhængende risiko for at det på et tidspunkt bliver kedeligt. Dermed er der risiko for at de taber interessen og stopper med at køre Trial efter et stykke tid – og det er jo ærgerligt.

Der er naturligvis forskel på hvordan hårdt man kan træne for et barn, og en voksen – eller et ældre barn.
I min optik er et dog sikkert – vi vil alle, store som små, gerne vil se fremskridt og opleve sejre. Det betyder at vi ønsker at flytte vores niveau, og blive bedre til den sport vi elsker.

For at sikre at vi træner det rigtige, og hele tiden garanterer at niveauet bliver bedre, benytter vi metoden Zone Træning. Der er basalt set ikke noget revolutionerende i metoden, som bruges under mange navne og endnu flere varianter.

Grundlæggende arbejdes i 3 zoner eller områder. Komfortzonen, Flowzonen (også kaldt træningszonen) og Panikzonen.

Komfortzonen.
Her er det rart at være. Vi træner det vi allerede kender. Det kan være de sving hvor vi har 100% kontrol, den kant hvor vi føler os trygge ved højden, og vi holder pulsen der hvor vi kan lide den. Vi flytter ikke grænser, men vi hygger os.

Flowzonen
Her er det noget mere udfordrende. Vi presser os selv, og vi har sved på panden. Vi flytter grænser og ændrer på vores holdninger til hvad der er svært og hvad vi kan. Vi går hele tiden længere, højere og hurtigere

Panikzonen.
Her er det ikke så rart at være. Vi har slået for store brød op og vi er enten ved at gå i panik eller vi er ovre grænsen. Her lærer vi ikke længere noget – vi overlever (måske)
Ideen med Zone træning er at arbejde så meget som over hovedet muligt i Flow zonen. Det gør vi ved at få pulsen lidt højere op, kører et sværere Trial spor, og i det hele taget sætte højere krav til os selv.

Tricket er at komme så tæt på panikzonen som det er muligt, uden at komme over grænsen til selve panikzonen.

Når det handler om træning af børn, er det en god ide at spille sikkert, og ligge træningen noget fra Panikzonen. Det kan nemlig afskrække barnet helt væk fra sporten, hvis man kommer til at forvilde sig over i panikzonen!

Flow zonen i detaljer.

Som beskrevet ovenfor, ønsker vi at en træning skal ligge i flowzonen, for at give bedst effekt. Det er dog helt normalt at se et mønster når køreren bliver trænet efter flow konceptet.

Ofte vil køreren mærke at de starter meget tæt på panikzonen ved træningens start. Vi kalder denne zone Udviklings zonen.
Efterhånden som køreren bliver bedre i løbet af træningen, kommer kørerens niveau tættere på komfort zonen.

Den gode træner sørger for at ”stramme” niveauet når køreren har fuld kontrol (inden vi kommer i komfort zonen).
Dermed kommer køreren tilbage i Udviklingen zonen igen, og gradvist tilbage imod kontrol zonen. På den måde gælder det om at holde køreren i Flow zonen ved hele tiden at ”stramme” niveauet.

Når der er tale om børn, gælder det som skrevet om at holde sig på sikker afstand af panikzonen. Det betyder også at vi holder os i den lavere del af Flow zonen, og måske ofte tættere på kontrol zonen.

Husk også at børn ikke kan holde til så lange træningspas som voksne eller større børn. Hvor lang tid er individuel, men reglen er hellere kortere træningspas for at sikre at barnet holder fokus og har det sjovt.

Det sætter krav til træneren.

Denne model stiller krav til køreren, men det sætter endnu højere krav til træneren. Det er trænerens opgave at tilrettelægge træningen således at det rigtige niveau (zonen) rammes på det rigtige tidspunkt i træningen.

Hvor en voksen kører, eller et større barn, efter opvarmning vil kunne gå direkte ind i Zonetræningen i flow zonen, er det min erfaring at det forholder sig lidt anderledes med mindre børn (normalt under 10 år)

En normal træning for mindre børn vil starte med træning i komfortzonen, og så langsomt gå højere og højre op i træningszonen med hensyn til sværhedsgrad og vedr. fysik.

Det kan være en rigtig god ide at have sikret sig kørerens accept til træningen og de momenter som vi ønsker at der skal trænes med – dette kan f.eks. gøres ved at sætte fokuspunkter inden træningen. Ligeledes er det en fordel at kende kørerens træningskapacitet således at træningens varighed og intensitet kan tilrettelægges.

Så – det er måske ikke et spørgsmål om der er ødelagt noget på maskinen, køreren bløder eller græder – men om der er flyttes grænser og køreren bliver udfordret.

Når kørerne kan se at de bliver bedre, så kommer de tilbage efter mere.

Fødderne op – og god træning!