Der kan ikke sættes nogen formel op for hvad der er god træning, og hvordan man træner bedst.
Det afhænger af hvem der er træner og hvem der er modtager – og nogen gange afhænger det af dagen og humøret. Der er dog ting som har virket godt for os, som jeg gerne vil give videre.
Fokus punkter
Jeg har altid brugt et fokuspunkter under min egen træning. Det har betydet at jeg har besluttet hvad præcist det er jeg vil fokuser på at træne, inden jeg påbegynder et pas på en racerbane, eller om det har været i Trial sektioner.
Det kan overføres direkte over på træningen af andre – herunder også træningen af børn.
Et fokuspunkt kan være overordnet eller specifikt.
Overordnede fokuspunkter kan være hvad vi ønsker at få ud af træningsdagen eller træningspasset. Hvad er det vil have opnået når vi har gennemført træningen.
Specifikke fokuspunkter er mere detalje orienterede, som for eksempel hvor skal rytteren dreje, hvornår skal der bremses, fodstilling, gaskontrol, vægtplacering osv.
Fokuspunkter er IKKE aftaler, men skal når der trænes, børn ses som hensigtserklæringer!
Små børn kan ikke indgå aftaler – de forstår simpelthen ikke hvad en aftale er!
Overordnede Fokuspunkt
Inden vi tager til træning, vil vi normalt altid have en samtale om hvad dagens overordnede fokuspunkt skal være. Det foregår enten under morgenmaden, eller i bilen på vej til træning. Det er ikke en avanceret samtale, men kun en afstemning om hvad vi skal prøve at fokuserer på. Det kan for eksempel være at vi vil træne svingteknik.
Det kan have flere fordele at have et overordnet fokuspunkt.
- Det med til at sætte barnet i en stemning omhandlende træning.
Det vil sige at vi er allerede er begyndt at fokuserer på at vi skal afsted for at træne, så den samtale skal vi ikke først have når vi begynder at pakke maskinen ud. - Det gør det det lettere at finde tilbage til det emne vi havde for dagen.
Et barns fokus kan midt sagt være svært at holde, og det er min erfaring at det kan være lettere holde fokus, når vi er blevet enige om hvad det er vi skal fokusere på. - Det er lettere at vise barnet fremskridt.
Et overordnet fokuspunkt, gør at vi arbejder på den samme ting flere gange i løbet af træningen. Det vil normalt gøre at der vil ske fremgang med rytterens niveau, inden for netop dette punkt, og dermed vil det blive lettere at vise fremskridt for barnet.
Dette er med til at styrke selvtilliden og lysten til at påbegynde noget nyt.
At have et overordnet fokuspunkt betyder ikke nødvendigvis at barnet kan fokusere på dette under træningen, og opgiv derfor ikke hvis barnet ikke kan holde fokus.
Prøv eventuelt igen på næste træning eller sæt evt. et lavere mere enkelt fokus punkt.
Specifikke fokuspunkter
Specifikke fokuspunkter laves inden rytteren påbegynder en træningsøvelse eller et træningspas. Det kan være at vi i denne lukkede træningsøvelse vil fokusere på fodstillingen, eller på hvornår der gives gas.
Inden øvelsen påbegyndes gives derfor instruktion i fokuspunktet.
Generelt er det vigtigt er det vigtigt at du laver fokuspunkterne attraktive.
Så hvis barnet ikke følger fokuspunktet, så er det ofte fordi fokuspunktet (målet) ikke er sat attraktivt nok.
Opgiv ikke fokuspunktet, men prøv på et senere tidspunkt at reformulerer og gøre det mere attraktivt for barnet at opnå.
Trænings kapacitet
Begrebet trænings kapacitet dækker over den kapacitet som en rytter har til rådighed i en trænings situation. Om det drejer sig om voksne eller børn, så er begrebet det samme, men kapaciteten er naturligvis forskellig.
Jeg stiftede for første gang bekendtskab med begrebet, da jeg læste ”Twist of the Wrist” af Keith Code. Det er faktisk meget elementært, og kan defineres som hvordan du/I bruger rytterens kapacitet.
Tænk på det som hvordan du bruger dine 10 kroner!
Lyder det underligt, så lad mig lige uddybe. Hvis dit barns træningskapacitet er 10 kroner, så skal du nu overveje hvordan du/I benytter dem. Jo flere fokuspunkter du sætter ind i en træning, jo færre kroner bruger du på hvert fokus punkt.
En voksen, eller for den sag skyld et større barn, kan vælge at bruge mere kapacitet på enkelte fokuspunkter i forhold til andre – men det kan et mindre barn ikke nødvendigvis!
En voksen rytter (eller større barn) kan vælge at bruge 5 kroner på at stå rigtigt på motorcyklen, 2 kroner på at bremse, 2 kroner på at kigge det rigtige sted hen og 1 krone på at styre motorcyklen – i alt 10 kroner.
Et mindre barn har ikke denne egenskab, og kan derfor ikke nødvendigvis styre hvor meget kapacitet der bruges på den enkelte opgave. Derfor vil jeg anbefale at have meget få fokuspunkter ad gangen – optimalt kun et enkelt.
Det er vigtigt at slå fast at ALLE ryttere er er forskellige, og det er skal du naturligvis holde for øje når du bruger dette.