Som du også kan læse andre steder på Junior|Moto, så jeg stor tilhænger af at træne teknikker på flad jord. Når jeg skriver “flad jord”, så mener jeg et stort åbent område, uden forhindringer som sten, hegn eller træer. Dette kan være en mark, sportsplads eller lignende.
Når vi starter med Trial.
Når vi introducerer en teknik, eller et begreb som vi skal øve os på, vil jeg helst at vi er alene.
Det er med til at give barnet god ro til for at fokuserer, når der ikke er en masser ting der kan stjæle opmærksomheden.
Vi vender igen og igen tilbage til kegle træning på flad jord.
Det gør vi både for at træne nye teknikker og for at repeterer gamle. Nu er det naturligt når vi taler om Tumlinge Trial, men jeg mener faktisk at man med fordel kan fortsætte denne træning langt op i alderen.
Faktisk var der mange ældre (rutinerede) kører som kunne drage fordel at få repeteret de simple teknikker igen.
Vi har nemlig en tendens til at glemme det elementære, når vi bygger mere komplekse ting på i træningen. Keglerne er et vigtigt redskab i denne form for træning, og vi har altid kegler med til træning. husk derfor at vende tilbage til kegletræning med jævne mellemrum. Glem ikke det elementære.
Der findes forskellige typer for kegler, men vi benytter 2 forskellige typer, som oprindeligt er lavet til fodbold.
Den ene type er en flad kegle som kan ligges på jorden. Den kan holde til at blive kørt over, og blæser ikke væk. Det kan være en fordel at have flere forskellige farver. Vi har ca. 50 af disse i vores træningskasse.
Den anden type er en “rigtig” kegle. Den er mere vindfølsom, og dermed ikke så brugbar – men har fordelen at den stikker højere op. Denne kan også holde til at blive påkørt, uden at gå i stykker. Denne type har vi 10 af i vores træningskasse.
Det er ikke nødvendigt med 2 forskellige typer. Det kan dog være en fordel hvis man ønsker at vise noget forskelligt i en træningssession, med de 2 kegletyper. For eksempel flade kegler til porte, og høje kegler til vendepunkter.
Bremse øvelser
Noget af det første I bør have styr på, inden du lader dit barn fri blandt andre til træninger, er barnet kan bremse motorcyklen. Der er to typer af bremse former – motorbremsen (som er yderst effektiv på en elmotorcykel) og de mekaniske bremser. Det kan være svært for de helt små at aktivere de mekaniske bremser, så til at starte med vil det være primært motorbremsen de vil benytte.
Husk at instille bremserne på barnets motorcykel – de fleste bremse greb kan indstilles så de passer barnet.
Den mest simple måde at øve at bremse, er ved at opsætte 4 kegler. Barnet kører imod keglerne, og bremser når der det første keglesæt passeres. Motorcyklen skal være bragt til standsning, inden keglesæt nummer 2.
Sværhedsgraden kan varieres ved at mindske afstanden mellem keglesæt 1 og 2.
Vær opmærksom på at de fleste (både børn og voksne) har en tendens til at gå af gassen, inden de når det første keglesæt. Derfor er dette også en god måde at øve sig i at holde gas på motorcyklen.
Alternativt kan der benyttes et keglesæt. Det er grundlæggende den samme øvelse, men barnet bestemmer selv hvornår bremsen aktivers. Nu er øvelsen at kunne standse tæt på kegleporten som muligt.
En tredje måde er at benytte et objekt. Barnet skal nu standse så tæt på objektet, at barnet kan røre dette.
For at gøre denne øvelse lidt sjovere, har vi lavet nogle standere, hvorpå der er monteret en lille klokke.
Når der holdes helt stille ved siden af standeren, slår køreren på klokken, hvorefter der køres videre.